Velkommen til Ribe Børnefestival 2026!

Forestil dig en weekend, hvor du slet ikke har lyst til at tage hjem...

En weekend, hvor der gemmer sig sjove oplevelser rundt om hvert hjørne, hvor grinene bobler, og tiden bare flyver afsted, hvor du kan lege, opdage, skabe og prøve en masse nye ting sammen med din familie. Det er lige præcis den følelse, vi skaber til Ribe Børnefestival den 27.-28. juni 2026.

I den weekend bliver hele Ribe forvandlet til én stor legeplads fyldt med fantasi, kreativitet og eventyr. Her er der plads til alle børn – både de mindste på 3 år og de større på 14 år. Du kan gå på opdagelse med din familie, følge din nysgerrighed og finde sjove aktiviteter, du måske aldrig har prøvet før. Måske får du lyst til at bygge noget sejt, male i vilde farver, danse, synge eller være med i lege, hvor I griner så meget, at maven gør helt ondt.

Der er ingen plan, du skal følge. Ingen rigtig eller forkert måde at være med på. Bare gå rundt, oplev, prøv – og vær sammen.

Hele Ribe går nemlig sammen om at skabe en festival kun for jer børn og jeres familier. En weekend fyldt med liv, glæde og gode oplevelser i børnehøjde. Så tag din familie i hånden og kom med til en weekend, hvor minder bliver skabt, hvor grinene fylder luften, og hvor I bare kan være sammen.

Vi glæder os til at se dig til Ribe Børnefestival.

Kunstnere 2026

Et show i øjenhøjde med børnene

Alex og Nellie

@alexognellie

Alex og Nellie

Alexander Husum er blandt Danmarks mest fulgte digitale indholdsskabere og har gennem en årrække underholdt især børn og unge med humoristiske videoer, udfordringer og personlige fortællinger fra hverdagen. Sammen med Nellie står han bag et energifyldt og nærværende liveformat, hvor der lægges op til at børnene og de unge er en aktiv del af showet.

Talkshowet på Ribe Børnefestival varer 45 minutter og tager udgangspunkt i børnenes egne spørgsmål. Allerede ved ankomst kan børnene skrive spørgsmål til Alexander og Nellie, som trækkes og besvares live på scenen. Undervejs vil udvalgte børn og unge dyste mod dem i sjove udfordringer, og showet rundes af med mulighed for at stille spørgsmål direkte fra pladsen.

Efterfølgende inviteres der til meet & greet, hvor det er muligt at møde Alexander og Nellie personligt, hilse på, få taget billeder og skabe minder fra en dag, der bliver noget helt særligt.

Katrine Bille

@katrinebille

Katrine Bille

Katrine Bille er en af landets mest elskede og erfarne børneformidlere – kendt fra DR Ramasjang og TV2, hvor hun i mere end et årti har sat lyd og ansigt på programmer som “Lille Nørd”, “Luk op, Luk i” og “Katrine Undersøger”.

Med intet mindre end otte albums bag sig har Katrine skabt en perlerække af ørehængende og kvalitetsfulde sange, der både underholder og åbner børns nysgerrighed for verden omkring dem.

Når Katrine Bille går på scenen med sit band, er det en livlig, legende og musikalsk overlegen koncertoplevelse – skabt i børnehøjde, og med et kvalitetsniveau som kan engagere hele familien. Bandet består af topprofessionelle, konservatorieuddannede musikere, som ikke blot leverer sublim livemusik, men også indgår aktivt i showet.

Koncerten er spækket med de bedste, ørehængende børnesange fra de populære tv-programmer Lille Nørd (DR Ramasjang), Luk op, Luk i (DR Ramasjang) og Katrine Undersøger (TV2). Det er en energifyldt og levende oplevelse, hvor musikken inviterer børnene til at synge, danse og deltage aktivt. Her går musik, nærvær og formidling op i en højere enhed, og Katrines ægte glæde ved at stå på scenen mærkes i hver eneste tone.

KatrineBille

Henning Nielsen

@henningnielsen

Henning Nielsen

Henning Nielsen er kendt fra ”Danmark har talent”.

”Hokus Pokus” er Henning Nielsens underholdende show for børn og voksne, hvor der bliver tryllet med alt lige fra toiletpapir over aviser til kortspil og mange andre ting. Undervejs garnerer Henning showet med en masse sjove ballondyr og små, sjove historier.

Henning Nielsen har tryllet i over 20 år og optrådt over hele verden. Gennem årene har Henning modtaget flere internationale priser.

Følg os på Facebook

1 week ago

KÆMPE TAK TIL POMPEI I RIBE! 🌟🥪Bag en fantastisk festival står en masse frivillige, der knokler for at skabe gode oplevelser. Derfor betyder det alt, når lokale virksomheder bakker op om Ribe Børnefestival💛Vores lokale bager, Pompei, har sponsoreret lækre sandwich, så både vores frivillige og børnene fra Børns Voksenvenner fik en dejlig oplevelse i weekenden🙏🏼Det er en støtte, der gør en mærkbar forskel. Den hjælper os med at passe godt på de mennesker, der sikrer masser af leg og fællesskab for byens børnefamilier.Tusind tak til Pompei for opbakningen🙏🏼💛#ribeleger ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

TUSIND TAK TIL TOYOTA LOUIS LUND I RIBE! 🌟🚗En kæmpe tak skal lyde til Toyota Louis Lund i Ribe, som stillede biler til rådighed under afviklingen af Ribe Børnefestival.Bilerne blev brugt til den vigtige pladssikring, så der var spærret helt af for trafik. Det sparede os for en udgift på adskillige tusinde kroner - penge, vi i stedet kunne bruge på sjove aktiviteter for børn.Takket være denne fantastiske opbakning faldt de trygge rammer på plads, så vi kunne skabe fantastiske sommerminder for tusindvis af børnefamilier i byen🙏🏼Vi sætter utrolig stor pris på jeres lokale støtte og engagement 💛#ribeleger ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

TUSIND TAK TIL REMA 1000 PÅ MOLTKES ALLÉ! 🌟💛Når vi siger, at Ribe Børnefestival handler om fællesskab, er det lokale sponsorer som REMA 1000 i Ribe, der gør forskellen.De valgte nemlig at støtte med kolde sodavand, vand og slikposer. Donationen skabte kæmpe glæde og smil hos børnene fra Børns Voksenvenner, da de besøgte festivalen i weekenden! 🙏🏼Det er netop denne lokale opbakning, der sikrer, at alle får en fantastisk oplevelse med masser af leg og gode minder i Ribe.Tusind tak for støtten - vi er dybt taknemmelige! 👏#ribeleger ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

TAK FOR RIBE BØRNEFESTIVAL 2026! ❤️Vi er stadig helt høje på weekendens fantastiske stemning, og vi skylder en gigantisk tak til alle, der gjorde det muligt:🙏 Gæsterne: Tak til alle familier og børn, der mødte op med smil, grin og masser af energi. I er grunden til, at festivalen eksisterer!🎭 Kunstnere & Aktivitetsværter: Tak for at skabe magiske og uforglemmelige oplevelser på scenerne og øerne.🏛️ Museer, Foreninger & Aktører: Tak for jeres store engagement, vilde idéer og rammer, der gjorde festivalen helt særlig.💼 Erhvervslivet & Sponsorer: Takket være jeres uundværlige økonomiske opbakning kan vi holde festivalen 100% gratis for alle.💪 Frivillige & Ambassadører: I er festivalens hjerte! Tak fordi I har knoklet med at bære, bygge, pakke og sprede god stemning før, under og efter.Vi glæder os allerede til at skabe nye minder med jer i 2027! ☀️ ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

Glemte ting fra weekendens børnefestival på Danhostel - kan hentes i receptionen🙏🏼 ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

Ribe Børnefestival er slut🎉 ... See MoreSee Less
View on Facebook