Digital Samtykke

Fotografering og videooptagelser under festivalen

Ved deltagelse i Ribe Børnefestival gøres der opmærksom på, at der bliver taget billeder og video under festivalen. Materialet anvendes af Ribe Børnefestival til dokumentation, markedsføring og kommunikation, herunder på vores hjemmeside, sociale medier og i øvrigt promoveringsmateriale.

Billederne vil primært være stemningsbilleder med fokus på festivalens aktiviteter og fællesskab – ikke på enkeltpersoner. Hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder eller video, bedes du henvende dig til festivalens personale på dagen, eller kontakte os efterfølgende. Vi vil altid forsøge at imødekomme dit ønske og fjerne materialet, hvor det er muligt.
Børn og unge.

Børn er en særligt beskyttet gruppe. Ribe Børnefestival tilstræber, at optagelse og brug af billeder af børn sker på en respektfuld og ikke-krænkende måde, og uden unødigt fokus på det enkelte barn. Forældre eller værger kan til enhver tid gøre indsigelser eller bede om at få slettet billeder.

Samtykke til brug af billeder og video

Jeg giver hermed samtykke til, at Ribe Børnefestival må anvende billeder og/eller video af mit barn/mine børn og eventuelt mig som forælder/værge fra Ribe Børnefestival.

Samtykket gælder for brug på:

  • Ribe Børnefestivals hjemmeside
  • Ribe Børnefestivals sociale medier, herunder Facebook og Instagram
  • Trykte materialer, eksempelvis program, plakat eller brochure
  • Presse- og PR-materiale i forbindelse med omtale af Ribe Børnefestival

Herunder accepterer du, at:

  • Billeder og video må bruges til at fortælle om og markedsføre Ribe Børnefestival.
  • Dit barn/mine børn kan være genkendelige på billederne/videoerne.
  • Samtykket er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte kontakt@boernefestivalribe.dk.
  • Du har læst og forstået Ribe Børnefestivals privatlivspolitik.
Accepter